I løbeklubben Vanløb, får du:
- tilbud om løb 3 gange om ugen, hvor rute og træningstype er tilrettelagt for dig. Du skal ikke gøre andet, end at møde op.
- løbevenner
- et bedre fysisk og mentalt velbefindende
- råd og vejledning om forebyggelse af skader, løbestil og løbeøkonomi
Hvor svært kan det være? …jeg kan vel bare selv løbe mig en tur?
Ja, men nogle gange er det alligevel rigtig svært at komme i gang, eller bibeholde motivationen. Derfor kan det være en god ide, at du træner med andre og kan få professionel råd og vejledning undervejs mod dit mål.
Vanløb.dk – Gør det nemt at få løbeskoene på!
Vi mener det bogstaveligt: Her ér plads til alle! Så bind nu de sko og kom med. I Vanløb, løber vi med det ”sociale-løbe-loop”, som betyder at de hurtigste i feltet, i intervaller, henter de andre hurtige. Dét er intervaltræning med et socialt og legende aspekt. Derfor er det ikke afgørende, hvor hurtig du er – bare du har lyst til at løbe. Hos os er ingen langsomme – vi løber blot i forskellige tempi.
Vanløb har eksisteret siden 2012. Der er ca. 20 aktive løbere, mænd og kvinder i alle aldre. Nogle har som mål at komme afsted 2-3 gange om ugen, andre at løbe marathon. Fælles for alle, er glæden ved at løbe og trække vejret sammen med andre glade løbere.
Mandage er turene lidt kortere 4-6 km og i et mere roligt tempo, hvor der også er plads til nybegyndere.
Torsdage er turen imellem 6-8 km med indlagt intervaltræning.
Lørdage er lidt længere ture, hvor du altid kan møde op og løbe med, så langt du har tid og lyst – eller tjekke løbekalenderen for “opsamlingssteder”, hvis fx 13 km bliver for langt for dig.
Vil du med? – så mød op og få en gratis prøvetur. Vi glæder os til at møde dig.